- Denne begivenhed er allerede afholdt.
ERFA-gruppe mousserende vine – Vest. Opstartsmøde.
Mødetid
De der er uerfarne producenter: 17.30
De der er øvede/erfarne producenter: 18.15
Program
17.45 Gennemgang af fremstillingsprocessen v/Ole Østergaard
18.30 Hvorfor dette møde? v/Hans Münter
19.00 Indlæg om gær, bakterier og lign. v/Sigrid Gertsen-Schibbye
20.00 Bordet rundt, erfaringsudveksling v/Hans Münter
21.00 ERFA-gruppens fremtid? v/Hans Münter
22.00 Seneste slut.
Oplæg
Det danske klima karakteriserer sig ved ustadigt vejr og dermed uforudselige temperature og nedbørsmængder i vinens vækstperiode. Det betyder, at vi som vindyrkere i Danmark skal kunne spille på flere strenge, hvis vi skal have succes med vores produktion. Nogle somre, som i 2017, er prima for de lette lyse vine, mens en sommer som i 2018 er super for de røde tungere vine.
Formål med mødet
Formålet med dette Opstartsmøde for en ERFA-GRUPPE MOUSSERENDE VINE – VEST er at afsøge, om jyske og fynske vinavlere har en fælles interesse i at samles og drøfte mousserende vine.
Mål med gruppen
På Sjælland er der etableret en ERFA-gruppe vedrørende mousserende vine, så vores tanke er at give os vinavlere en mulighed for at samles i et lignende forum med fokus på en vintype, som vi med sikkerhed vil kunne dyrke, producere og – for erhvervsavlerne – sælge med succes. For netop mousserende vine er karakteriseret ved at kunne fremstilles konsistent under vores skiftende klimatiske forhold.
Noget at tænke på
Hvis det viser sig, at der er et interessefælleskab, er det meningen, at vi på opstartsmødet drøfter en eventuel struktur for en ERFA-gruppe (skal det være én stor ”gruppe Vest”? Skal det være en gruppe Jylland og gruppe Fyn? Skal det være endnu mindre – regionale – grupper? Skal vi organisere os med en styregruppe? Med egen økonomi? O.s.v., o.s.v.).
Så du bedes overveje, hvorvidt du fremadrettet vil deltage i en ERFA-gruppe Mousserende vine – Vest, med alt hvad dette indebærer af fremmøde og andet frivilligt arbejde, eller om du vurderer, at dit ambitionsniveau ligger udenfor det, som en ERFA-gruppen tilbyder.
Fremtid
Hvis vi på dagens møde enes om at fortsætte med en ERFA-gruppe, skal vi lægge en plan for gruppens aktiviteter i 2019. Her tænkes på møder, fremvisning, undervisning, smagninger og meget andet. Så også her må du gerne gøre dig nogle tanker om dine ønsker og mulige bidrag.
Dit indspark
På mødet vil vi meget gerne høre om dine erfaringer med og tanker om mousserende vin. Så hvis du vil, kan du kort fortælle os andre herom. Ligeledes vil vi gerne have din holdning til, om der er en fremtid i en ERFA-gruppe, og om og hvordan du tænker at kunne støtte denne. Det er et helt uforpligtende tilsagn vi søger, bare, så Ole og jeg kan enten fortsætte arbejdet med en ERFA-gruppe, eller skyde projektet i sænk.
Tilmelding
Tilmeld dig med: NAVN, ADRESSE og MEDLEMSNUMMER til Hans på koruplund@gmail.com senest 20. Januar 2019. Vi lukker tilmeldingen ved 30 deltagere p.g.a. pladsforholdene.